Glorup Slott Svindinge Danmark

Glorup Foto: Lars Bjørnsten Odense

Glorup slott och släktens kopplingar i ägarlängden

Glorup får nog räknas som min släkts stamgods på den danska sidan.

”Jeg hafver opbygit Glorup oc Kircken af nye. Jeg hafver bekommit aldt Svinning Sogen under Glorup Herskaf. Jeg hafver ladet opsette alle Steengierder om Glorup Fang…..” Christopher Walkendorf. D.R.H. (Danmark Riges hofmester).

” Jeg haver opbygt kirken af ny. Jeg haver bekommet at Svinning Sogn under Glorups herskab. Jeg haver ladet opsætte stengærder om Glorups Fang. Af alt dette roser jeg mig intet men takker Gud men jeg glæder mig i Gud at jeg haver regjeret mine tjenere i Fred med Sagtmodighed og Kjærlighed .Gud Ske Lov.. ” Detta kan man läsa i Svindinge Kirke se mer om kyrkan under respektive flik.

”Den første beskrivelse, vi har af Glorup, stammer fra renaissancen, da der blev bygget et firefløjet anlæg i 2 stokværk med fire tårne og omgivet af voldgrav. Et ganske imponerende anlæg som bygherren Kristoffer Valckendorf, Danmarks Riges Hofmester, også praler af i en inskription i Svindinge kirke fra 1599. Af dette anlæg er der kun bevaret sokkelpartiet og kælderetagen og en morsom sandstenstavle med en hest og Valckendorfernes våben. Den sidder i dag over døren til det gamle ridehus.”(hämtat från webben).

Glorup ägdes av familjen Walkendorff i mer än 180 år.

Den förste ägaren i familjen bör vara Axel Henningsen Walkendorff (1445-1483) son till Henning Pedersen Walkendorff II och Inger Axelsdatter Gøye, mina direkta anor. Han gifte sig först med Margrethe Pallesdatter Ulfeldt , de fick bland annat sonen Erik Walkendorff, ärkebiskop i Nidaros. Giftemål nr 2 med Anne Andersdatter Passow(-1528).

Enligt ägarlängden till Glorup ägde Axel slottet mellan 1479 och 1532. Han avled ju emellertid redan 1483, hans änka Anne avled 1528, så årtalen stämmer inte. Kanske är det så att Anne var husets fru fram till sin död. Sonen rigsraad Henning Axelsen Walkendorff III (1462-1535), tog vid 1532 enligt ägarlängden. Hans hustru var Sidsel Friis af Hesselager (Østrup). De är mina direkta anor.

Näste ägare att ta vid är Christopher H. Walkendorff (1525-1601).Han var bland annat Rigshofsmester. Han ägde Glorup fram till sin död. Nu stod Erik Walkendorff ( 1503-1605) på tur att ta över, men endast under 4 år, mellan 1601 och 1605 då han avled. Han var son till den tidigare ägaren Henning Axelsen Walkendorff och dennes första hustru Anne Johansdotter Oxe.

1605 tog Henning Jörgensen Walkendorff (1560-1626) över Glorup tillsammans med sin hustru Anne Lauridsdatter Brockenhuus, till Egeskov. De är mina direkta anor. Efter Hennings död tog Anne över skötseln fram till 1658 då hon avled.

Den siste Walkendorff som ägde Glorup var Henning (1634-1665) son till Henning Walkendorff och Anne Barnekow. Han studerade vid Orleans Universitet 1655. Han ägde Glorup en kort tid mellan 1658 och 1661, då han var tvungen att sälja på grund av sviterna efter svenskarnas härjningar och ödeläggelse.

Glorups slottspark

Glorup och H.C Andersen

Herregården Glorup eller Glorup Slot var et yndet opholdssted for H.C. Andersen i gennem mange år først hos Gebhard Moltke-Hvidtfeldt i årene 1839-1851 og senere fra 1853-1869 hos sønnen Adam Gottlob Moltke-Hvidtfeldt. På Glorup søgte H.C. Andersen ro og inspiration og var her ofte før og efter sine anstrengende udenlandsrejser bl.a skriver han at ”Det just er et ophold efter min smag” og videre et andet sted ”Hvad jeg imidlertid holder af på Glorup er den ro, man har her. H.C. Andersen benyttede haven flittigt haven eller Glorup Slotspark til mange spadsereture enten alene eller sammen med andre.

Opholdene på Glorup gav H.C. Andersen inspiration til eventyr, rejsebeskrivelser og digte hvilke bl.a. fremgår af hans dagbogsnotater. Glorup haves mange skræpper har bl.a. givet inspiration til eventyret ”Den lykkelige Familie” . Han fulgte nøje med i den udvikling der foregik på selve herregården og i haven. Glorup var udgangspunkt for mange besøg andre steder på Fyn.

Fyrklöver plockade på Glorup den 28 juli 1839 av H.C Andersen

H.C.Andersen har tilbragt i alt ca. 1 år af sit liv på Glorup fra 1839-1869. De to værelser som H.C.Andersen brugte på sine besøg findes endnu. Det lille skrivebord langs væggen står der endnu, og han havde fra værelserne udsigt til herresædet grønne enge og kreaturer. På Glorup findes en buste som er blevet foræret den nuværende godsejers oldefader.

Glorup Haves oprindelige og lidt beskedne anlæg var af lav moseagtig karakter, som gav frodig grobund de meget store skræppeblade, der skulle have givet H.C. Andersen inspiration til eventyret ”Den lykkelige familie” .Skræppeplanterne kan stadigvæk ses ved nogle af de kampestensdiger der omgiver Glorup Slotspark.

”På det grevelige Glorup, hvor den mægtige Walkendorf, Tycho Brahes fjende, havde boet, og hvor nu den ædle gamle Grev Moltke-Hvitfeldt levede, fandt jeg den venligste modtagelse, det hyggeligste hjem og lærte her på mine stille vandringer vistnok mere, end skolen kunne give mig af refleksions visdom.”(H.C Andersen).

I udkanten af haven er der et lille toskansk rundtempel fra 1868 med en statue af Andromeda, den græske sagnprinsesse, der kæmper med et havuhyre, men bliver frelst af Persues og ender med at grundlægge et kongerige i Tiryns på Peloponnes. Andromeda statuen stod oprindelig i Moltkes Palæ på Amalienborg.

Den blev i 1783 flyttet til Glorup . En kopi af den står i dag i vestibulen i Moltkes Palæ i Amalienborganlægget.

Läs mer på godsets hemsida.

Den nuvarande godsägaren är även han en släkting. Jag har även Huitfeldt i mitt släktträd. Niels Tuesen Huitfeldt til Hørby (Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobe, Teisen, (Dansk Adelsforening), [1884 till 2005]., DAA 1904:465.)

Jag har även många släktingar som bär det vackra namnet Rosenkrantz. Släktens stamfader är även min direkte stamfader i 20 led/generationer, Iver I Rosenkrantz I. Led – Linje I., den ældste Linje (Hevringholm-Linjen – [Rosenkrantz] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 – 2005]., DAA 1985-87:675- 1 a.

Släkten Moltke finns också i mitt släktträd, där finns bland andra Conrad Moltke (-1390) hans ättlingar knyter i hop släkten med Reventlow. Johannes Reventlow (1300-) I. Led – [de danske Reventlow] – [Kaas af Mur].

Här binds släkten även i hop med Grubbe och Brahe. Via Conrads syster Elsif Evertsdatter Moltke, löper linjen vidare till Johanna Torkildsdatter Brahe som är den svenska grenen av Braheättens anmoder.

Läs mer om Glorup här Wikipedia.