|
I 1588 købte Christopher Valkendorf Hvidekloster, der hidtil havde fungeret som kloster og studerebolig for munke af karmeliterordenen, og indrettede det til et kollegium, der blev indviet den 26. februar 1589 og fik navnet Valkendorfs Kollegium.
Christopher Valkendorf var på det tidspunkt rentemester, men han blev i 1596 udnævnt til Rigshofmester – og beholdt denne titel til sin død i 1601. Oprettelsen af kollegiet var ”…et Led i en Række af Bestræbelser fra dets Stifters Side for at gavne Videnskaben og dens Dyrkere.”
Bygningen som Christopher Valkendorf købte var på det tidspunkt mindst 70 år gammel, og det står læse i kollegiets historie, at den har påkrævet meget vedligehold undervejs.
Livet på collegiet
Om livet på kollegiet kan man af gamle protokoller læse, at det daglige liv formede sig som følger;
”Om Morgenen, ved Halvfemtiden om Sommeren, ved halvseks om Vinteren, traadte Inspector collegii ud af sit Kammer Østen ved Gadedøren og oplod denne, som om Natten havde henstaaet laaset. Naar det var gjort, samlede han Alumnerne om sig i Auditoriet, hvor de under hans Ledelse ved Kerters Lys hold Morgensang og Bøn. Var nogen udblevet, optegnede Inspektor vedkommendes Navne i en Bog.”
Man må nok konstatere, at det eneste, der er tilbage af den ”tradition” er, at beboerne stadig kaldes alumner, og at der stadig eksisterer en Inspector collegii!!
Nu skal det ikke forstås sådan, at alumnerne på den tid var aldeles fromme og kun brugte tiden på at studere. Beværtningerne i området havde ofte besøg af alumnerne, der ikke gik af vejen for et godt slagsmål, og desuden ikke altid forstod at betale deres regninger. På et tidspunkt stod det så grelt til, at kongens foged kom ridende til Kollegiet for at irettesætte slagsbrødrene og bede dem om at betale deres udeståender omgående. På det felt hersker der trods alt mere orden i dag, nok kan der blive drukket på caféerne i området – men kredit og slagsmål er ikke noget alumnerne giver sig af med – hvilket måske til dels skyldes, at der siden 1972 også har boet piger på kollegiet….?!
Knivdrama på Valkendorfs Kollegium
Der er flere eksempler på, hvordan der internt i kollegiet har været stridigheder.
I 1604 anklager IC, Andreas Palladini, Johannes Dionysios for at have forhånet, udskældt og endda forsøgt
at stikke ham med en kniv. Andre alumner havde overværet striden, men ingen andre end IC selv har set kniven. Dionysios slap med en bøde og krav om en tale, hvori han beder sine medalumner om tilgivelse.
Stridigheter, bedrägerianklagelser och uteslutning
I 1615 konspirerede Anastasius Svecus, Erik Nielsen Jude og Niels Nielsen Kyse imod IC. I 1616 inddrog de også professorerne i anklagen om bedrageri imod kollegiet. Anklagerne blev tilbagevist og anklagemændene
skulle straffes for deres vanære, men det kunne ikke ske med det samme, da ” i Øjeblikket laa [Anastasius] nemlig syg af Knivstik, han havde fået i Slagsmaal. Han havde d. 29. september på Mikkelsdag ved Middagtids – formodentlig lige efter modtaget Stipendium – sammen med nogle andre Studenter været i Valentin Bogbinders Hus, hvor de havde »drukken og spillet Kort tilhobe«.” Ved sammenkomste afslutning og da gildet skulle betales, var der opstået uenighed om betalingen, der var endt ud i et håndgemæng og knivstik.
Erik Nielsen Jude blev i 1616 udvist fra kollegiet for sine falske anklager. Året efter dræbte han en kvinde. Som straf skulle han skrifte og betale bøde. I 1618 blev han svoret fred.
Niels Nielsen Kyse blev også forvist fra kollegiet. Om han også var tilbøjelig til vold, vidner historiebøgerne ikke om.
Disse drabelige episoder er modbydelige at tænke på. Blandt alumner var der hang til druk, og det ses også ved vedtagne husordensregler, at man har forsøgt at forhindre disse nattelige (og daglige) skærmydsler. Det skal også tilføjes, at IC-embedet mistede en del af sin tiltrækning, da det ofte førte til konflikter.
Svensk belägring av Köpenhamn Jävla svenska!
Fra 1658 til 1660 var København under belejring af den svenske hær. Den svenske konge hed Karl Gustav og gik i land i Korsør d. 6. august 1658. Straks efter blev et studenterregiment i København dannet,
hvori alle studenter skulle melde sig. Mange unddrog sig denne pligt og fra Valkendorfs Kollegium meldte blot én sig til tjeneste: Laurits Hanssen Buxen. Svenskerne belejrede København indtil slutningen af oktober, men trak sig en smule tilbage, da Holland blandede sig i krigen. Det gav et lille pusterum til Københavns forsvarere og flere studenter forlod byen, og studenterregimentet opløstes. Kollegiets bygning var medtaget af bombardementet. D. 19. oktober 1658 berettes det om, at en granat havde ramt auditoriebygningen og sprængt hul i kollegiebibliotekets mur. Desuden havde kollegiets alumner ikke modtaget deres stipendium og havde derfor ikke penge til at rejse hjem. Nogle professorer fattede medlidenhed med de ”syv fattige Alumni, som hannem dagligen molesterer om mulig Hjælp af deres stipendio.”
Nytårsdag 1659 var den gal igen med svenskerne, og studenterne opfodredes atter til at forsvare Danmark med våben. Kun 156 meldte sig til tjeneste, da næsten alle studenter var rejst ud af byen. Lautris Hanssen Buxen (1658-60) har med al sandsynlighed været med til at afslå svenskernes storm på København i natten mellem d. 10 og 11. februar. Alle andre valkendorfianere var højst sandsynligt ikke været med, men havde forladt byen lige før nytår 1659. Laurits fik som den eneste stipendium i 1660, og i april samme år boede han alene på Valkendorfs Kollegium. Ifølge Alumne-staten for Valkendorfs Kollegium 1588-1988 er i han i 1660 noteret som IC.
Skador under krigstid
Udover almindeligt forfald blev kollegiet i 1658 ramt af en granat under Karl Gustavs bombardement af København, og dette var iflg. gamle optegnelser ved at bringe ”..Biblioteket i Fare ved at sprænge Hul i dets Mur.”
Bränder
Det er rædselsvækkende at læse om brandene i København. Branden i 1728 varede i 60 timer og lagde 2/5 af København i aske. Den anden brand i 1795 udbrød d. 6. juni og døde ud d. 7. ved eftermiddagstid. Begge brande var præget af tilfældigheder som vindforhold, drikfældige politimestre, uduelige slukningsredskaber
og panik. Valkendorfs Kollegium stod i begge ildebrande i flammer. Begge gange var det hovedbygningens øverste etage, der brændte, mens nogle af karmelitermunkenes bygninger stod uberørte. Branden i ’28 gjorde, at Valkendorfs i et par år var ubeboeligt, mens branden i ’95 gjorde, at alumnerne måtte bo i auditoriebygningen.
Bombning under Englandskriget
Også Københavns bombardement i 1807 under Englandskrigene førte lidt skade til bygning og haven. Restaureringen af bygningen tjener ikke mange pæne ord. Den blev udført dårligt og langsomt. Bygningen havde problemer med fugt og manglende dagslys, selvom den var to Gange opreist af sin aske som der stod på tavlen over gadedøren. N.F.S. Grundtvig (alumne 1808-1811) skriver i et brev om kollegiebygningens tilstand: ”Da Vaaren kom med sine lune Vinde,/Det for beklumret tykdes os derinde/Bag Valkendorfs den skumle Askemur”. Askebygningen blev revet ned i 1865 og i 1866 stod en ny bygning klar.
Genopbygningen af kollegiet var nødtørftig og huset blev aldrig i rigtig god stand.
Rivning och återuppbyggnad
I 1865 blev det besluttet at rive hele bygningen ned – for at bygge en ny og bedre, længere bagud på grunden. Dermed forsvandt de sidste rester af det gamle Hvidekloster. I 1866 kunne alumnerne genindflytte i den nye kollegiebygning, der stadig står den dag i dag – dog med en ekstra etage, der blev bygget til i 1920.
Böldpesten – Valkendorfs Kollegium under byldepesten
Ikke kun svenskerne gav Danmark og valkendorfianerne trænge tider. I slutningen af 1710 nåede byldepesten til Helsingør, og i sommeren 1711 kom den til København trods mange sikkerhedsforanstaltninger. Smitten havde store konsekvenser for byen. En tredjedel af byens indbyggere, 23.000 mennesker, døde. Københavns Ligbærerlav
nægtede at opfylde sine forpligtelser under krisen, og derfor nedsatte Sundhedskommisionen en kommission, der skulle tage sig af at bære lig. Kollegierne skulle vælge nogle, der skulle tjene som ligbærere. Fra gammel tid havde studenterne i København tjent penge ved at bære lig. Fra Valkendorfs Kollegium blev Jens Strøyer og Laurids Diderichsen valgt. De studerende stillede betingelser for, hvordan tjenesten skulle tage sig ud. De ville eksempelvis kun bortbære folk med en formue: ”Deres Betingelser antoges alle, men opfyldtes daarligt.” Ligbærerne boede under kummerlige forhold. De rige var rejst ud af byen, og pesten rasede hårdest blandt de fattige. Jens Strøyer og flere andre valkendorfianere døde af den forfærdelige smitte, der først forsvandt i marts 1712. (Källa Valkendorphiana 2020
Udgivet ved Valkendorfianersamfundets
generalforsamling d. 5. september 2020)
Spanska sjukan Valkendorfs Kollegium under den spanske syge
Den spanske syge var en influenzaepidemi, der brød ud før afslutning af 1. verdenskrig, og over 50 millioner mennesker døde på verdensplan. Heraf 12-14.000 danskere. A. Ellehauge (alumne1918-23) skriver, at Valkendorfs Kollegium var forskånet for dødsfald. Kollegiet havde en huslæge, prof. Maar, der kunne berolige og opmuntre de studerende, mens influenzaen hærgede i verden.
Regensen blev indrettet som lazaret, hvor nogle valkendorfianere blev overflyttet til. Kollegiet blev
forskånet for dødsfald, men der var enkelte, der fik tuberkulose og kom sig igen. En årsag til dette skal måske findes i, at bygningens nordsidevendte værelser var meget kolde. De nyeste alumner skulle typisk tilbringe 1,5 år på nordsiden, og brændslet til opvarmning var dyrt grundet den økonomiske situation.
Collegiet har verkligen tagit sig igenom både, krig, bränder och farsoter. Det senaste i raden är covid19.
Jag är helt övertygad om att minnet av vår käre Christopher Walkendorff kommer fortleva länge än, genom hans kollegium.(Ann Eleonora Walkendorff)
Kända Valkendorfianer
Adskillige kendte personer har beboet kollegiet som alumner gennem tiderne.
Af de mest kendte kan nævnes
- Johannes Ewald
- N.F.S. Grundtvig
- Steen Steensen Blicher
- Frederik Christian Sibbern
- B. S. Ingemann
- Herman Bang
- Desuden har folk som Ludvig Holberg og Öhlenschlager taget del i diskussioner og disputatser.
Om og hvem af de nuboende alumner, der en dag går hen og bliver berømte, vil vi undstå os at gisne om. Blot vil vi glæde os over, at det ærværdige gamle kollegium stadig eksisterer som et rum, hvor faglighed og visdom kan udveksles og diskuteres – med den lange historie som et ekstra pust til nysgerrighed, søgen og udfordring.
”Om Arild Huitfeld höra vi i förbigående, att han i januari och februari 1578 inköpte 300 torrvedsstickor och ett pund ljus. De förstnämnda kostade 3½ mark, ljusen 6 skilling pundet. Hundra torrvedstickor motsvarade alltså i pris ungefär 3 pund ljus. (Troels-Lund s.11)”
 Torrvedsstickor foto Bertil Wreting Nordiska museet En välkommen gåva i decembermörkret
Det var då säkerligen en kär gåva, när Christoffer Valkendorf i december 1588 skänkte 1,000 torrvedstickor att fördelas mellan dem som bodde i hans ”kollegium” i Köpenhamn. Det blev 90 stickor i varje kammare. Med ett sådant förråd kunde det läsas mycket morgon och afton under vinterns lopp. (Troels-Lund s.11)”
 Lysekärring,foto Nordiska museet.  Bild ur Olaus Magnus historia om de nordiska folken (år 1555). Här syns väl användandet av lysstickor. De bärs i munnen och kvinnan som spinner tråd har extrapinnar nedstuckna i förklädet. #valkendorfskollegium
Källor:
https://www.valkendorf.dk/
Valkendorphiana 2020
Udgivet ved Valkendorfianersamfundets
generalforsamling d. 5. september 2020
Valkendorfianersamfundet
Annemette Fallentin Nyborg, Jakob Funch Engelstad og Kirsten Estrup Christensen
Troels-Lund (1934) Dagligt liv i Norden på 1500-talet. VI. Vardag och fest. Stockholm: Albert Bonniers förlag.
Bilder från
valkendorf.dk, Nordiska museet.
|
Copyright secured by Digiprove © 2021 Ann Walkendorff